10/11/2025 0 Kommentarer
Nytårskoncert i Asaa Hallen
Nytårskoncert i Asaa Hallen

Nytårskoncert med Musikkorps Sæby – en musikalsk fest i Asaa Hallen!
Vi skyder 2026 i gang med manér, når Musikkorps Sæby indtager scenen i Asaa Hallen lørdag den 17. januar kl.19.30.
Glæd dig til en nytårskoncert fyldt med livsglæde og musikalske perler i særklasse!
Med 47 musikere i alderen 20 til 82 år og et repertoire, der spænder fra klassiske marcher til moderne melodier, leverer Musikkorps Sæby en koncertoplevelse, der både imponerer og berører. Korpset har rødder i hele Nordjylland og har gennem årtier skabt musikalske venskaber i både Danmark og udlandet. Nu gæster de Asaa – og du kan se frem til en aften, hvor musikken taler for sig selv - og hvor både øre og sjæl bliver forkælet.
Pris pr. billet: 150 kr.
Hvis du vil forkæle dig selv lidt ekstra, kan du tilkøbe en lækker nytårsplatte fra Møllehuset Asaa. Her får du bl.a.:
• Torske-rilette m/creme fraiche og rugbrødschips
• Røget okse inderlår
• Æggeterrin
• Stegte kyllingelår
• Kartoffelsalat og syltede rødløg
• Æg og rejer m/mayonaise
•Sliders med pulled pork og kryddermayo
• Rugbrød, kuvertbolle og smør
• Kransekage
Pris: 150 kr. pr. kuvert
Billetter sælges hos Spar Asaa eller her på siden.
Arrangør: Asaa Borgerforening og Asaa Menighedsråd
Kommentarer