06/06/2025 0 Kommentarer
Høst-kagedyst og familiegudstjeneste i Asaa kirke
Høst-kagedyst og familiegudstjeneste i Asaa kirke

Den store høst-kagedyst og familiegudstjeneste
Høsten er i hus, og det skal fejres - med KAGE
Denne søndag fejrer vi høsten i Asaa kirke på den allerbedste måde – nemlig med leg, konkurrencer og masser af sjov! Men det allerstørste højdepunkt? Den store kagekonkurrence!
Vi vil gerne se din mest fantastiske, flotte og fantasifulde kage!
Bag hjemmefra en kage med enten æbler, pærer eller honning, og tag den med til kirken, så kan du måske vinde. Efter gudstjenesten bliver kagerne bedømt af en rigtig bagerdommer!
Så kom og vær med – først til en hyggelig gudstjeneste for både børn og voksne med sjov, leg og konkurrencer, og bagefter til den store kagedyst!
Vi slutter selvfølgelig af med at smage de mange flotte kager, hygger os med saft og kaffe og nyder eftermiddagen sammen.
Vi glæder os til at se både dig og din flotte kage! - og HUSK alle er hjertelig velkomne kage eller ej.

Kommentarer