06/06/2025 0 Kommentarer
Høstgudstjeneste i Melholt - og fyld Danmarks kirker
Høstgudstjeneste i Melholt - og fyld Danmarks kirker

Høstgudstjeneste i Melholt kirke – efterfulgt af frokost i Melholt Forsamlingshus
Søndag kl. 10.30 slår Melholt Kirke dørene op til årets høstgudstjeneste! Kirken vil stå smukt pyntet i efterårets farver, Østkystens sangkor kommer med deres glade stemmer, og musik og salmer er nøje udvalgt til anledningen. Vi samles for at fejre, at høsten er i hus, så vi håber på en fyldt kirke med masser af glade ansigter!
Efter den stemningsfulde gudstjeneste fortsætter vi til Melholt Forsamlingshus, hvor en lækker frokost venter. Tag dine venner, familie eller naboer med – jo flere, jo bedre!
Det er ganske gratis at deltage – det eneste, du skal gøre, er at møde op.
Så kom som du er, og lad os sammen fylde kirken. Vi glæder os til at se dig!
Kommentarer